SKJORTE

BOMULD

Vores ternet herre skjorte er lavet af 55% bomuld og 45% polyester. Bomuld er under kategorien naturfibre og er en af de mest brugte tekstilfibre i verden, da den bl.a. bruges til beklædning, sengetøj, håndklæder, lagner og så meget andet. Bomuld har derfor haft den største markedsandel blandt tekstile fibre igennem mange år. I dag er markedet for polyesterfibre dog mindst lige så stort.

Der er mange faktorer som spiller ind, når man skal afgøre bomuldens kvalitet og pris, men generelt går specielt 3 faktorer igen: fiberlængde, renhed og farve. Specielt fiberlængden er vigtig, fordi jo længere bomuldsfiberen er, jo stærkere, finere og blødere kan der opnås. Garnet bliver også mere fnugfrit jo længere fibre man bruger til at lave det.

Fordele ved bomuld

Bomuld er et robust og slidstærkt materiale.
Bomuld er modstandsdygtigt overfor sollys.
Bomuld har gode farve- og tryk egenskaber, da fiberen har en høj absorberingsevne, dvs. farven binder godt på stoffet.
Bomuld tåler vask ved høj temperatur.
Bomuld er varmeledende/ leder varmen væk fra kroppen.

Ulemper ved bomuld

Bomuld har tendens til at krølle, da bomuldsfiberen er meget uelastisk.
Bomuld kan krympe en del i vask. (noget bomuld vil blive tvangskrympet, så dimensionsændringer nedsættes ved almindelig vask)
Bomuld falmer i farven med tiden, vær derfor opmærksom på benyttelse af bomuld tæt på sollys. (lysægthed)
Bomuld kan blive mørt med tiden.
Bomuld er ret modtageligt for smuds grundet den ru overflade. Det kan være en fordel at få en behandling med noget pletbeskyttende.

Bomuld er utroligt komfortabelt, slidstærkt og har en høj absorberingsevne. Derudover tåler bomuld høje temperaturer, som regel fra 40 °C-90 °C, derfor er bomuld meget ideelt til produktion af tøj af alt fra jeans og bukser til trøjer, skjorter og T-shirts

Man skal dog være opmærksom på, at bomuld har en tendens til at krympe 5-10 % i længden ved første vask og til tider mister pasformen efter ekstensivt brug. Dette kan dog undgås med strygning.

POLYESTER

Polyester er inde under kategorien kemofibre. Det er en af de mest anvendte fibre og anvendes både som blandingsfiber og i varer af 100% polyester. Polyester har rigtig gode blandingsegenskaber, og det er derfor meget velegnet til bl.a. beklædning, håndklæder, sengetøj og meget andet. I disse eksempler blandes polyester ofte med bomuld og uld.

Det er meget populært at blande fibre, da man på denne måde kombinerer begge fibres gode egenskaber, så de supplerer hinanden, samtidig med at de hjælper hinanden med at mindske de knap så gode egenskaber.

Fordele ved polyester

Polyester har en god styrke og stor elasticitet.
Polyester modstandsdygtigt overfor sollys, derfor anvendes polyester tit som gardiner.
Polyester tåler alle former for rensning og er let at renholde.
Polyester hverken krøller eller krymper.
Polyester optager mindre fugt og tørre hurtigere
Polyester har gode slid egenskaber og anvendes ofte i møbelstoffer kombineret med uld og bomuld.
Man får et mere holdbart stykke tekstil og det er lettere at fjerne pletter på polyester.

Ulemper ved polyester

Polyester har ingen isoleringsevne.
Polyester tiltrækker tørt smuds.
Polyester bliver statisk elektrisk.
Polyester er vanskelig at farve.

Da polyesterfibre besidder meget større trækbrudstyrke end naturfibrene, kan man fremstille meget tynde garner med eller af polyester. Det muliggør letvægtsstoffer i blandinger med bomuld eller uld, stoffer som trods deres lille vægt alligevel er stærke nok.

Polyester bliver ofte anvendt i tøj som jakker og skjorter. Hvis man ønsker en herreskjorte, der er nem at pleje, skal man kigge efter en der indeholder polyester, da det sjældent skal stryges. Materialet tåler dog ikke høje temperaturer, så man skal huske at vask og strygning skal foregå ved lav varme.

VÆVNING

Den ternede herreskjorte er en vævet skjorte. En vævning består altid af to tråde - kædetråde og skudtråde.

Vævet varer er mere stabile og faste i forhold til strikkede varer. Bukser laver man ofte af vævet stof, da strikket varer ikke er særlig formstabilt. Man ville hurtigt få hængerøv eller knæ i strikkede bukser.

Den binding der er blevet brugt til vores herre skjorte er lærredsbinding. I alt findes der 3 grundbindinger: lærredsbinding, køperbinding og satinbinding.

En lærredsbinding (også kaldet glatbinding) væves ved at kædetrådene går skiftevis over og under skudtråden (se billede). Det giver et stærkt, ensartet og lidt stift stof, alt efter garnernes karakter. De vigtigste er lagenlærred og skjortepoplin. Stoffer, der har samme antal tråde og samme garnkvalitet i kæde og skud, er kvadratiske og strækkes ikke skæve i vask.

En køperbinding eller twill, danner et diagonalt mønster i stoffet, og væves ved at kædetråden går over to og under én skudtråd. Fordi bindingen har færre bindingspunkter end lærredsbindingen, er resultatet en meget smidig vare, og derved behageligere til beklædning. Men samtidig med at stoffet bliver mere smidigt, er der også mere tendens til at det trækkes skævt i vask. De almindeligste er denim, drejl, serge og gabardine.

En satinbinding (også kaldet atlasbinding) væves ved at kædetråden går over fire og under en skudtråd i en 5-bindig (floteringer). Bindepunkterne må ikke berøre hinanden, og de skjules derfor let under trådene af det dominerende garnsystem, så stoffet virker glat og blankt. Hvis kædetrådene dominerer, kaldes stoffet kædesatin, i modsætning til skudsatin, hvor skudtrådene er i overvægt på retsiden. Denne binding giver et smidigt stof, der falder blødt, men som ikke er særlig slidstærkt. Eksempler på stof med satinbinding er dynesatin, kjole- og forsatin. Stof, der efter opkradsning skal fremstå med lang luv, væves i skudsatin på den side, der skal opkradses.

KVALITETSTEST

Man kan lave en kvalitetstest af de forskellige stoffer, for at se om det lever op til kvalitetskravene. Man tester bl.a. rivstyrken og vaske- og svedægthed.

Rivstyrke er en test man laver på vævede varer (i forhold til strikket varer, hvor man tester bristestyrken). Riverstyrken er bestemmelsen af den kraft der skal til for at fortsætte en rift i en vævet metervare. Når man tester rivstyrken tager man 10 prøvestykker i alt af det vævede stof – 5 stykker hvor kæderetningen bliver revet over, og 5 stykker hvor skudretningen bliver revet over. Gennemsnittet for resultaterne af både kæde- og skudretningen, er det endelige resultat der opgives i Newton. Ved en løs skjorte er kravet ≥ 15 N og ved en tætsiddende skjorte er kravet ≥ 20 N. Vores resultat af den løse ternede herre skjorte er 13,5 N igennem skudretningen og 16,6 N igennem kæderetningen. Pendul C er brugt til begge retninger. Ergo lever kæderetningen op til kravet, men det gør skudretningen ikke.

Vaskeægthed er en test til at beregne tekstilfarvers modstandsdygtighed over for vask, dvs. deres tilbøjelighed til afsmitning og blegning, der angives på en skala fra et til fem, hvor fem er bedst. Kravet til vaskeægthed er ≥ 4 / 3-4. Vores skjorte afgav ikke særlig meget farve, og fik derfor 4/5 på skalaen (målt i dagslys (d65)).

Svedægthed er en test til at beregne tekstilfarvers modstandsdygtighed over for sved, dvs. deres tilbøjelighed til afsmitning og blegning, som vurderes ud en gråskala. Kravet til svedægthed er ≥ 4 / 3-4. Man laver både test med sur sved og basisk sved. Vores skjorte fik i både sur og basisk svedtest 4/5 (målt i dagslys (d65)).